www.naturoplevelser.nu er din vejviser til at finde den næste guidede tur ud i naturen med en natur- eller kulturvejleder. Der kommer løbende nye ture på listen, og alle er velkomne til at deltage. Turene arrangeres af naturvejledere, kulturformidliere, skovdistrikter, kommunale forvaltninger, museer, landboorganisationer, foreninger og turistbureauer m.v. i området.
___________________________________________


Hvem kan deltage? Turene er for alle - børn, voksne, lokale og turister.

Hvor langt skal man gå? Turene er normalt 2-5 km og tager som regel 2-3 timer.

Skal jeg tilmelde mig før turen og
hvad koster det?
 Det kræver som regel ikke tilmelding at deltage og det er for det meste gratis, medmindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte tur.


Skal jeg have noget med på turen? Godt fodtøj og påklædning alt efter årstid og vejrudsigt. Alle ture gennemføres uanset vejret. Vi drikker tit en kop kaffe under eller efter turen - så husk også kaffen.

Kan min hund, barnevogn eller kørestol
også være med?
I mange tilfælde kan de ikke, så ring til turlederen for en sikkerheds skyld og forhør dig nærmere.


Vi er 15-20 mennesker - skal vi bare møde op? Nej, ring til turlederen i forvejen. Måske kan der anvises nogle andre muligheder.

Hvor kan jeg få mere at vide? Ring eller mail til turleder eller arrangør.

Naturoplevelser - avisannoncering: 4 gange årligt udkommer en helsides annonce i Budstikken, Horsensposten og Billund Ugeavis, med en kalenderoversigt. Den kan du også downloade herfra.

Turledere? Vil du gerne på listen over turledere er du velkommen til at kontakte: Bente Hansen, Vejle Kommune/Økolariet, mail: benl@vejle.dk.

 


 

Sekretariatet for naturoplevelser:
Rita Frost Balle, Vejle Kommune, 76 81 24 44 - e-mail: rifba@vejle.dk
Bente Hansen, Vejle Kommune, 76 81 20 59 - e-mail: benlh@vejle.dk